

|
Startside |
|
Mange boliger er i dag så højisolerede og tætte, at de ikke kan »ånde af sig selv«. Den indendørs fugtige og forurenede luft kan altså ikke slippe ud, fordi mange huse er pakket ind med dampspærre (plastic) på væggene. Den indelukkede luft med høj fugtighed, mange støvpartikler, røg og dårlig lugt kan give anledning til en række ubehagelige gener. Dette kan for eksempel være træthed og hovedpine eller irritation i øjne, næse og hals. For nogle kan dette udvikle sig til alvorlige kroniske sygdomme.
Øget komfort og velvære er noget de fleste mennesker værdisætter højt. I den sidste tid er der fremkommet nye resultater, der dokumenterer potentialet for øget produktivitet på kontorer, indlæring i skoler og sundhed i boliger ved forbedret kvalitet af indeluften. Der forventes et fremtidigt paradigmeskifte, hvor en meget højere indeluftskvalitet vil blive efterspurgt (kilde Danvak).
|